Åbner i en ny fane
Insights · WordPress · 5. august 2021 · 3 min. læsning

4 af de bedste sikkerhedsplugins til at sikre dit WordPress website

hacker

Opdateret 2026: Listen er gennemgået, så navne og links passer til de plugins, som findes i dag.

WordPress er et af de mest populære og udbredte systemer til alle typer af hjemmesider. Alle lige fra bloggere til store virksomheder benytter WordPress som deres CMS-platform – i dag driver WordPress over 40 % af alle hjemmesider på verdensplan. Det gør WordPress til et oplagt mål for hackere og spammere.

I dette blogindlæg får du en liste over nogle af de muligheder, der i dag findes for at beskytte din WordPress-hjemmeside mod angreb og misbrug.

Listen indeholder plugins, som hjælper mod flere forskellige sikkerhedshuller og sårbarheder i WordPress. Det gælder blandt andet:

  • Adgangskontrol
  • Login-sikkerhed
  • Beskyttelse mod spam
  • Overvågning af ændringer i filer
  • Firewall

Fire sikkerhedsplugins, der er værd at kende

Wordfence

Wordfence er et af de mest populære sikkerhedsplugins til WordPress og er installeret på millioner af hjemmesider. Det første, der sker, når du har installeret Wordfence, er, at det tjekker, om din hjemmeside er blevet inficeret. Alle filer bliver skannet og sammenlignet med originalfilerne fra WordPress.org.

Wordfence indeholder værktøjer til at løse følgende sikkerhedsproblematikker:

  • Login-sikkerhed og to-faktor-login
  • IP-blokering
  • Sikkerhedsskanning
  • Firewall
  • Overvågning af sikkerheden på hjemmesiden

Den betalte version giver blandt andet firewall-regler og malware-signaturer i realtid samt mulighed for at blokere trafik fra bestemte lande.

Solid Security (tidligere iThemes Security)

Pluginet hed tidligere iThemes Security og har skiftet navn til Solid Security. Det tilbyder en lang række muligheder for at beskytte dit WordPress-website mod hackerangreb – især omkring login og brugerkonti.

Nogle af de vigtigste værktøjer i Solid Security:

  • To-faktor-login
  • Beskyttelse mod “brute force”-angreb
  • Overvågning af ændringer i filerne i WordPress og dine installerede plugins
  • Log over brugernes aktiviteter i WordPress
  • Krav om stærke adgangskoder på alle brugerprofiler

Pluginet fås i en gratis og en betalt version.

Sucuri Security

Sucuri hjælper med at skanne din hjemmeside for skadelig kode og gør det sværere at hacke den. Det gratis plugin har ingen firewall – den er en betalt tjeneste – men indeholder mange gode værktøjer til at sikre din hjemmeside.

Værktøjer i Sucuri Security:

  • Logning af aktiviteter på hjemmesiden
  • Overvågning af ændringer i koden
  • Skanning for malware
  • Tjek af, om din hjemmeside er blevet blacklistet på grund af virus og malware
  • Anbefalinger til at skærpe sikkerheden
  • Besked ved sikkerhedsproblemer

All-In-One Security (AIOS)

All-In-One Security – tidligere All in One WP Security & Firewall – er et af de mest udbredte gratis sikkerhedsplugins og er i dag udviklet af holdet bag UpdraftPlus. Det er nemt at gå til, fordi indstillingerne er inddelt efter, hvor stor indvirkning de har på hjemmesiden.

Værktøjer i All-In-One Security:

  • Beskyttelse mod “brute force”-angreb
  • Sikring af brugerkonti i WordPress
  • Beskyttelse mod spam i kommentarer og formularer
  • Sikring af databasen
  • Overvågning af ændringer i filer

Et plugin er ikke nok i sig selv

Vælg ét sikkerhedsplugin – flere af dem oven i hinanden giver ofte konflikter. Og husk, at et plugin kun er en del af løsningen: WordPress, temaer og plugins skal holdes opdateret, og du skal have backups, du kan gendanne. Læs mere i min guide til WordPress-sikkerhed, eller lad mig passe på det med en WordPress serviceaftale.

Indhold

Jeg designer, udvikler og drifter hjemmesider, webshops og apps fra Aalborg. Har du spørgsmål til indlægget, så tag fat i mig.

Book et møde

Lad os tale sammen

↗
Ring +45 7161 7272 eller skriv til info@adnovation.dk